Søgemaskineoptimering

Internetsøgning er den aktivitet, som webbrugerne næsthyppigst foretager sig på nettet - kun overgået af e-mails. Undersøgelser viser, at op mod 80 procent af besøgende på websiderne kommer fra søgehenvisninger- og det gør søgemaskineoptimering til et vigtigt område for moderne virksomheder. I mange tilfælde kan søgemaskineoptimering udgøre det højeste investeringsafkast for marketing og promotionaktiviteter.
 

Hvad er søgemaskineoptimering?

Søgemaskineoptimering er en proces, hvor du positionerer din webside så højt som muligt på søgemaskinerne (og webhenvisningerne). Helt ideelt, skulle søgemaskiner sætte dit virksomhedslink på toppen af resultatsiden, når en bruger laver en søgning på et ord, der er relevant til din virksomhed og/eller dit produkt.
 

Hvilke faktorer er vigtige for at opnå høj placering?

Succesfuld søgemaskineoptimering betyder, at man tager et bredt spektrum af faktorer i betragtning, når man laver en webside. Dette inkluderer:
  • Nøgleord: At vælge de rigtige nøgleord for en side er det mest kritiske aspekt i søgemaskineoptimering. Valget skal indebære overvejelse af, hvilke ord og sætninger målgruppen vil søge på i relation til sidens emne.
  • Titel: De fleste søgemaskiner vægter titlen på siden som det vigtigste, når de rangerer sider. Derfor bør det vigtigste af dine nøgleord indgå i sidens titel.
  • Beskrivelse: Sidebeskrivelse er også et vigtigt parameter for søgemaskiner. Denne tillader lidt mere plads (i gennemsnit op til 1024 tegn) til at bruge dine bedste nøgleord.
  • Indhold: En masse tekst gør rangeringen bedre. I hovedteksten bør nøgleordene bruges regelmæssigt i forhold til tekstens længde.
  • Links stillet til rådighed af andre: Seriøse og/eller industrirelaterede websider, der linker til din webside, bliver set som garanter for din side og vil forbedre din position på søgemaskineplaceringen
  • Søgemaskinemarkedet.
Der er et stort udvalg af produkter og services til på markedet, der kan hjælpe med at optimere websider. Mange påstår, at de er i stand til at garantere høje placeringer. Disse er, i bedste fald, værdiløse og i værste fald direkte skadelige for dine bedømmelser (da de rent faktisk kan få en side udelukket fra søgemaskinerne) og bør derfor undgås.
 
Effektiv søgemaskineoptimering betyder, at man holder sig til en lang liste af de bedste fremgangsmåder i et antal forskellige områder og kan ikke opnås gennem et enkelt produkt eller en enkelt service. Dog er specialværktøjer til rådighed til at hjælpe den seriøse søgemaskineoptimerer.
Hvorfor er søgemaskineoptimering så vigtig?
 
Op mod 80 % af brugerne finder de sider, de leder efter, ved at bruge søgemaskiner. Undersøgelser viser, at kun syv procent af søgerne vil gå videre end den 3. side i deres søgeresultat. Så hvis en side ikke er blandt de 30 første i søgeresultatet, kunne den lige så godt være ikke-eksisterende.
Da antallet af sider, der er registreret af søgemaskinerne, overstiger 10 milliarder, kan en placering blandt de 30 første resultater kun opnås ved grundig planlægning og udførelse af målrettet søgemaskineoptimering.